Spring til indhold
Dansk English Italiano Deutsch Polski
Print Oversigt

RoboBraille giver syns- og læsehandicappede en god studiestart

Det tager lang tid at lave undervisningsmateriale til blinde og ordblinde, der helst vil have materialet på punktskrift eller som lyd. Og  fra den studerende får besked om, at han er optaget på sit drømmestudie til han skal starte er tiden knap.

Studiestart er altid en udfordring – det er vigtigt at følge godt med i undervisningen helt fra starten. Men hvis du som blind eller ordblind ikke er sikker på at have dine bøger, kompendier og forelæsningsnoter i de rette formater, så bliver studiestarten mere udfordrende end rart er.

RoboBraille, fungerer ved at materialet sendes med e-mail til eksempelvis tale@robobraille.org. Efter kort tid – afhængig af dokumentets størrelse – kommer der en e-mail retur med dokumentet som en mp3-fil med syntetisk tale. Studerende der læser punktskrift kan tilsvarende sende dokumentet af sted til ottepunkt@robobraille.org. Herefter der det er op til den enkelte om teksten skal printes ud eller læses på et punktskriftsdisplay.  RoboBraille er som bekendt gratis for ikke-kommercielle brugere. Det betyder, at det for studerende er gratis at bruge tjenesten til at konvertere deres undervisningsmaterialer til andre formater.

”Vi har netop undersøgt hvad RoboBraille hyppigst bliver brugt til og det er interessant at se at 57 % af tjenestens brugere anvender RoboBraille til at oversætte undervisningmateriale til punktskrift eller lyd. Vi var godt klar over at der var et behov her, men vidste ikke at det var så stort.” udtaler Lars Ballieu Christensen, der er en af udviklerne af RoboBraille-tjenesten. Han tilføjer at tjenesten på nuværende tidspunkt understøtter 7 sprog og dagligt bliver brugt ca. 1.000 gange verden over.