Skip to main content
Dansk English Italiano Deutsch Polski

RoboBraille vinder BETT Awards  

I går kunne holdet bag RoboBraille stille sig øverst på skammelen i London til den årlige prisuddeling for digitale uddannelsesløsninger, BETT Awards . Og nu hvor vi står med prisen i hånden, har vi fået et godt skud motivation til at køre kampagnen videre”, siger Lars Ballieu Christensen, koordinator for RoboBraille.


Uddannelse er blandt de absolut vigtigste af RoboBrailles fokusområder: ”Med RoboBraille har vi fundet en nem måde, at gøre digitale tekster tilgængelige for blinde, svagtsynede og ordblinde studerende. På den måde kan samfundet udnytte en masse gode hoveder, der indtil nu har haft ualmindeligt svært ved at gennemføre en uddannelse”, forklarer Lars Ballieu Christensen.

Om BETT Awards

BETT Awards er et årlig arrangement, der sætter fokus på særlige digitale produkter målrettet uddannelsessektoren.
The BETT Awards afvikles i samarbejde med Emap Connect, som også organiserer verdens største udstilling indenfor teknologi til uddannelse, BETT . Arrangementet gennemføres i samarbejde med Becta , som er en institution for informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsessektoren under britiske regering, samt BESA , der producerer uddannelsesmaterialer.

Mere information om BETT Awards findes på: www.bettawards.com