Spring til indhold
Dansk English Italiano Deutsch Polski
Print Oversigt

RoboBraille in Education

Synscenter Refsnæs har fået godkendt et stort 2 årigt projekt under EU Leonardo programmet og er også koordinator for det. Projektet løber fra august 2011-juli 2013 og har 8 partnere i 6 lande; Italien, Cypern, England, Irland og Ungarn, samt 2 fra Danmark Sensus og Synscenter Refsnæs

Der er, både hos os selv og også i resten af Europa, et stort behov for at give lærere/øvrige undervisere ny viden om ICT (Informations/kommunikations teknologi) og hvordan denne anvendes i undervisningen. Dette er nødvendigt for at øge kvaliteten i de enkelte uddannelsesforløb og er med til at understøtte at mennesker med syns og læsehandicaps har lige muligheder i uddannelse og samfund.

Det overordnede mål for projektet er at beskrive eksisterende metoder men også udvikle nye måder, man kan bruge RoboBraille tjenesten som et værktøj i den pædagogiske og undervisningsmæssige praksis i uddannelsesforløb for mennesker med syns og læsehandicaps. Uddannelse skal forstås bredt og dækker over flere niveauer idet partnerne i projektet spænder over universiteter, colleges, specialskoler, ressourcecenter, brugerinteresseforeninger og private aktører.

Projektpartnerne vil gennem internationalt samarbejde indsamle og beskrive eksisterende erfaringer og didaktiske fordele ved at bruge RoboBraille i en pædagogisk sammenhæng. Vi vil udvikle nye metoder dermed få ny viden, der kan bruges direkte i den undervisningsmæssige praksis. Projektpartnerne mødes 6 gange i løbet af projektperioden til workshops, hvori der indgår undervisning i ICT, vidensdeling og metodeudvikling. I de mellemliggende faser ligger det egentlige arbejde med afprøvning, evaluering og øvrige projektrelaterede opgaver. Det er også vigtigt at have fokus på den europæiske dimension og derfor er alle de repræsenterede lande værter for en workshop, der udover det rent faglige, også skal have socialt og kulturelt indhold. Der skal etableres en projektgruppe hos hver partner, der består dels af projektdeltagere, der arbejder internationalt og projektdeltagere, der arbejder nationalt og sikrer forankring bredt hos projektpartnerne

Projektet skal munde ud i RoboBraille katalog over metoder og foreløbig Best Practice, der kan understøtte integrationen og øge kvaliteten af undervisningen i det almindelige uddannelsessystem, nationalt og internationalt.